Kampen mellem kost og karriere

Lavet af Simon Olesen, Sofie Bertelsen og Rasmus Troldborg

“Det lyder fuckt op, men jeg var glad for, at de synes jeg så for tynd ud.” Sådan havde Elena det i en lang periode. Elena er eliteløber og for snart ti år siden, udviklede hun en spiseforstyrrelse, som den dag i dag stadig volder hende store problemer. Hun er som eliteatlet langt fra alene. I denne podcast-serie vil vi ved hjælp af Elenas historie, samt interviews med en række eksperter, kigge nærmere på, hvorfor atleterne er overrepræsentereret, når det kommer til spiseforstyrrelser, hvilke konsekvenser det kan have for atleterne og hvad der kan gøres for at forebygge.

Episode 1: Cadeau til dem, der spiste mindst

I første episode møder vi Elena Grøndahl Jensen. Elena er mellemdistanceløber. Vi hører, hvordan hun som ganske ung udviklede en spiseforstyrrelse, hendes omgangskreds reaktion på dette og hvorfor eliteatleter som hende er mere udsatte end andre mennesker, når det kommer til spiseforstyrrelser.

Episode 2: Ensom og energiforladt

I denne episode fortæller Elena, hvordan hun havde det, da spiseforstyrrelsen var på sit værste. Hun beretter åbent om, hvordan det gav hende store fysiske og psykiske skavanker. Samtidig hører vi fra forskellige ekspertkilder om, hvordan man behandler elitesportsatleter, der lider af en spiseforstyrrelse

Episode 3: Hæmmet af fortiden

I sidste episode hører vi om Elenas skifte til Sparta og om det skift i miljø, hun mødte. Samtidig fortæller hun, om de langtidseffekter af spiseforstyrrelsen, der stadig hæmmer hende i dag. Derudover snakker vi med forskellige kilder om, hvad der kan gøres for at nedbringe antallet af eliteatleter med en spiseforstyrrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *